Hellig geometri

Kunsten er at videregive guddommelig visdom ved brug af geometriske former som symboler. Hellig geometri er en kunstform, der er blevet benyttet i mange hundrede år, nærmest som et privat sprog mellem indviede.

Hellig geometri blev betragtet som værende hævet over almindelige dødeliges forståelse, da det var en tilnærmelse mellem det hellige og det verdslige.

Det hemmelige sprog har været besnyttet i årtusinder og var meget populært blandt græske filosoffer og matematikere, især Platon og Pythagoras. Det meste af Platons dialog Timaios, er helliget en afhandling om hellig geometri, og hans beskrivelse af den mystiske ø Atlantis viser tilsyneladende en brug af hellig geometri og symbolik, der er dybt rodfæstet i historien. De gamle grækere tillagde faktisk de såkaldte platoniske legemer værdier og attributer, fyldte dem med mening og definerede inden for denne mening deres eget forhold til det guddommelige og det hinsides. Salomons Tempel siges også at være bygget ved hjælp af viden om hellig geometri.

Et klassisk eksempel på anvendt hellig geometri er Kabbala, et religiøst og filosofisk system, der påstås at give indsigt i det guddommelige. Kabbala er et hebraisk ord, der betyder ”modtagende”, og det skal efter sigende oprindelig være blevet ”modtaget” af nogle udvalgte få, en slags skjult eller helligt sprog, som kun indviede kendte.

Se også: Det Gyldne Rektangel; Fibonaccitalrækken; Den Vitruvianske mand; Pentagram; Den Guddommelige Proportion; Kong Salomons Tempel;