Korset

I dag opfattes korset som kristendommens vigtigste symbol som et billede på Jesu korsfæstelse, lidelseshistorie og død. Men i de første tre hundrede år efter Jesu død blev korset kun uhyre sjældent brugt som et billede på Kristus og hans lidelse.

Kejser Konstantin, som gjorde kristendommen til statsreligion i Rom i 300-tallet, brugte Kristus eller Chirho-monogrammet, som var langt mere almindeligt dengang, på sit banner. Chirho (navngivet efter de to første bogstaver i Kristus’ navn på græsk) blev brugt som felttegn på den krigsstandart, der i begyndelsen blev kaldt vexillum og senere hen labarum. Først i slutningen af 300-tallet begyndte korset at vinde udbredelse som kristent symbol og tegn – teologen Clement af Alexandria kaldte det for ”Herrens symbol”.

I dag gør katolikker og ortodokse kristne korsets tegn med højre hånd, en praksis som går helt tilbage til Sankt Augustin i 600-tallet.

Det var kejser Konstantins mor, Helena, som med sin pilgrimsrejse for at finde Jesu sande kors for alvor fik gjort korset til et vigtigt symbol i kristendommen i 300-tallet.

Ifølge middelaldersagnene var Jesu sande kors lavet af Isajs træ (opkaldt efter kong Davids far) – et træ som senere blev identisk med Kundskabens Træ i Paradisets Have.

Se også: Kristendommen; Egyptisk religion; Abrahamitiske religioner;