Maria Magdalene

Maria Magdalene var en kvinde, som var en del af Jesus følge. Navnet ”Magdalene” menes at stamme fra byen Magdala, hvor Maria eftersigende kom fra. Hun optræder overraskende få gange i Det Nye Testamente, nemlig ved fire forskellige lejligheder: med et rejsende følge, ved korsfæstelsen, ved Jesu begravelse og som vidne til opstandelsen.

Én ting kan siges med sikkerhed: den gamle anskuelse, at Maria Magdalene var en bodfærdig skøge, er forkert. Tanken om, at Maria var prostitueret er efter al sandsynlighed fejlagtig. I det sjette århundrede udstedte pave Gregorius I en proklamation om, at Maria Magdalene var en syndig kvinde, en bodfærdig skøge, men det lader til, at han sammensmeltede tre forskellige kvinder samt misforstod Lukas kapitel 7 og 8. Denne situation blev naturligvis ikke bedre af, at kirken indtil 1969, da Vatikanet udsendte en stilfærdig berigtigelse, stadig fastholdt, at Maria var en falden kvinde.

Af evangelierne fremgår det, at Maria i høj grad spiller rollen som en af disciplene. Hun er sammen med Jesus i tre af hans vigtigste øjeblikke: som tilskuer da han bliver korsfæstet, som hjælper ved hans begravelse og som den første person der møder den genopstandne Kristus. Alene disse kendsgerninger gør hende til en betydningsfuld skikkelse, i det mindste i symbolsk forstand, og det kan være årsagen til, at Peter taler så nedsættende om hende, som vi skal se.

Var Jesus og Maria Magdalene gift?

Teorier har været fremsat om, at Maria Magdalene var gift med Jesus og fødte hans barn, nemlig en pige ved navn Sarah, som bliver stammoder til et helt dynasti af Davids slægt. Dette dynasti forsætter i den franske kongeslægt merovingerne.

Men er der noget bevis for et tættere forhold mellem Magdalene og Jesus? Det Nye Testamente svigter os desværre i den henseende. Læser vi evangelierne, får vi intet indblik i et eventuelt forhold mellem de to. Tværtimod er tavsheden om sagen er øredøvende. Men samtidig bør man huske på, at Det Nye Testamente, som vi kender det i dag, har gennemgået utallige stadier af redigering og tilføjelser til teksten, ligesom det i tidens løb har været igennem mange oversættelser. Jamen, hvad så med kilderne uden for de traditionelle evangelier?

Det kan lyde, som om en af de såkaldte kirkefædre, Hippolytos, omtaler Maria i sin kommentar til Salomos Højsang, ganske vist indirekte:

”For det tilfælde at de kvindelige apostle betvivler englene, kom Jesus selv til dem, så at kvinderne kunne blive Jesu apostle og ved deres lydighed bøde for gamle Evas synd.”

Han forsætter med at fortælle, hvordan Jesus viste sig for de mandlige apostle og sagde: ”Det er mig, som viste mig for disse kvinder og mig, der ønskede at sende dem til jer som apostle.”

I Filips-evangeliet (63:33-36), et af de såkaldte gnostiske evangelier, der blev fundet ved Nag Hammadi i Egypten, benyttes et dunklere sprog til beskrivelse af et muligt forhold mellem Jesus og Maria Magdalene. I denne tekst fastslås det, at Jesus ”elskede hende mere end alle disciplene”, at Han ”kyssede hende ofte på munden”, og at de mandlige disciple var specielt krænkede over denne opførsel. Skønt der ikke er nogen hentydning til, at de er gift eller bor sammen, bliver Maria i teksternes koptiske sprog beskrevet med ordet koinonos, der af Susan Haskins (i hendes bog Mary Magdalene: Myth and Metaphor fra 1993) er blevet oversat til ”ledsager” eller ”partner”.

En af Nag Hammadi-teksterne hedder Maria-evangeliet. I det finder vi en hentydning til det faktum, at hun til stor irritation for de mandlige apostle, havde åbenbaringer. I kapitel 17:10-18 af evangeliet tvivler Andreas på, at Maria nu også har set den genopstandne Kristus, og Peter spørger: ”Talte Han virkelig med en kvinde uden vor viden og ikke åbenlyst?” Han forsætter: ”Foretrak han hende for os?” Senere i teksten revser Levi Peter og siger: ”Men hvis Frelseren gjorde hende værdig, hvem er du så at afvise hende? Sandelig siger jeg dig, Frelseren kender hende meget godt. Det er derfor, Han elskede hende højere end os.”

Disse tekster viser os, at Jesu kvindelige disciple godt kan have haft en højere status, end vi forledes til at tro, men de kaster intet lys over det centrale spørgsmål om, hvorvidt Maria og Jesus var mand og hustru. De viser os snarere spændende glimt af muligheder og giver plads til gisninger og teorier baseret på antagelser. Vi skal huske på, at de ovenfor citerede tekster kun er et fåtal af de mange hundrede, der refererer til denne periode.

En af de tankevækkende teorier, som forfatterne til Det hellige blod og den hellige gral fremsætter er, at historien i Bibelen om brylluppet i Kana, hvor Jesus forvandler vand til vin, godt kan være en ufuldkommen beretning om Jesu eget bryllup. Meget taler for denne teori, og den kan udmærket være en vigtig ledetråd, hvis diskussionen skal afgøres. Det, og så den kendsgerning, at man dengang måtte forvente, at Jesus som jøde giftede sig, er fængslende muligheder.

Vi står tilbage med disse konklusioner:

-Maria Magdalene i Det Nye Testamente kan godt have haft et nærmere forhold til Jesus end oprindelig antaget.

-Maria var sammen med Jesus i afgørende øjeblikke af historien, først og fremmest ved hans død, begravelse og genopstandelse.

-Der findes intet direkte bevis i de kendte tekster og evangelier, der bekræfter den tanke, at Jesus og Maria var gift.

-End ikke de evangelier, der blev fundet ved Nag Hammadi (i 1945), nævner noget om denne sag, bortset fra en henvisning hos Filip til en mulig ledsager.

Hvad skete der med Maria efter Jesus død?

Ifølge katolsk overbevisning døde Maria Magdalene i Efesos, hvor hun havde boet sammen med Maria, Jesu mor, og Johannes, den formodede forfatter til det fjerde evangelium. Denne overlevering bestrides imidlertid i et sagn fra det sjette århundrede, der omtales af Gregor af Tours.

Heri påstås det, at en historie i et endnu tidligere dokument beretter, at Maria Magdalene rejste ti Aix-en-Provence i Frankrig i den hellige Maximins følge. Det er denne historie, der tilsyneladende er katalysator for moderne tiders teorier om Sang Raal (kongeligt blod, eller Kristi kongelige slægt). I gnostiske kredse er Maria Magdalene også kendt som den ”elskede” og bliver på måde endnu en gang sat i forbindelse med tanken om ægteskab med Jesus. Hvis man vil vide mere om teorien bag, er det bestemt umagen værd at læse The Woman with the Alabaster Jar af Margaret Starbird. Den samme forfatter hævder også i sin bog The Goddess in the Gospels: Reclaiming the Sacred Feminine fra 1993, at navnet Maria Magdalene i det gamle hebræiske gematria-system, eller tal-symbolik, og dets nummer 153 indikerer, at Maria i denne sammenhæng var ”gudinden”. Starbird mener også, at Maria tilbragte meget tid i den blomstrende kosmopolitiske,gnostiske by, Alexandria. Det kunne også være grunden til, at mange af de myter og legender, der omgiver hende, sådan som det kan ses i talrige kulter omkring Magdalene, der skød op rundt om Middelhavet i de første århundreder e.Kr..Det kunne virke, som om teorien om Jesu efterkommere ikke er ny i sig selv, hvorimod den teori, at det var Maria Magdalene, som fødte Ham et barn, absolut virker meget moderne. I vore dage er der vokset en hel industri op omkring Magdalene som legemliggørelsen af det Hellige Kvindelige, der på den ene eller anden måde repræsenterer modergudindens ånd. Det er en helt ny tilgang til teorien om efterkommere, fordi den er baseret mere på metaforer og symbolik end på faktisk fysisk virkelighed. Det kunne virke logisk, at Maria Magdalene enten har rollen som Jesu ledsager eller som en personifikation af det Hellige Kvindelige.

Maria Magdalene er et symbol

Historien om Maria Magdalene er indhyllet i mystik, sagn og symbolik. Hun er med tiden kommet til at repræsentere og stå for selve den antikke gudindes ånd, som blev tilbedt i hele Mellemøsten og Europa for mange tusind år siden. Om hun virkelig var gift med Jesus eller fødte ham et barn, er ganske enkelt umuligt at sige med sikkerhed og den historiske viden, vi har i dag. Historierne er og bliver sagnomspundne og vil givetvis blive mere højrøstede som tiden går. Efterhånden er Maria Magdalene blevet et symbol på ”kvinden” - det har to tusind års undertrykkelse af det kvindelige sørget for.

Se også: Kristendommen og evangeliernes uanfægtelighed; Nikæa Koncilet; Evangelium; Jesus;