Shekinah

Shekinah er hebraisk ord for 'det at bo’, ‘dvæle’ eller ‘tage ophold', i jødisk litteratur Guds nærvær. Shekinah var til stede i Jerusalems tempel uden at være bundet til stedet (1.Kong. 8,27). I jødisk mystik er shekinah et selvstændigt, og tiltider feminint, element i Gud, som, så længe Israel ikke er forløst, selv lever i eksil.

I Targum, den aramæiske oversættelse af Bibelen, er ordet Shekinah brugt om manifestation af Guds tilstedeværelse blandt mennesker.

For at undgå forvirring og en antropomorf tolkning af dette begreb – hvilket forekom på grund af visse benyttelser af ordet i Talmud og Midrasj, hvor det er indlysende, at begrebet ikke kan være identisk med Gud -  introducerede jødiske lærde og filosoffer i middelalderen tilsyneladende en separat kvindelig identitet og eksistens af Shekinah, skønt begrebet kun spillede en mindre rolle.

Denne identitet medførte, at det i visse kabbalistiske værker og systemer blev brugt i betydningen ”en livsledsager for Gud”, hvorved begrebet fik langt større relevans. Efter den kabbalistiske holdning kan Shekinah kun genforenes med Gud gennem en opfyldelse af alle de guddommelige bud – og signalerer således den nye messianske tidsalder.

Se også: Jødedommen; Abrahamitiske religioner;