Ankh

De fleste egyptologer mener, at ankhen symboliserer en sandalrem, hvilket afspejler dens praktiske betydning i det gamle Egypten, hvor det var essentielt at bære sandaler. Dette skyldtes de farer, man kunne møde, som for eksempel at træde på en dødbringende skorpion. En anden teori foreslår dog, at ankhen repræsenterer kvindens kønsorganer, hvilket også giver mening i lyset af dens forbindelse til livets skabelse og livgivende egenskaber.

Ankhens association med liv var tæt knyttet til faraoen, hvilket kan ses i afbildninger på gamle egyptiske tempelscener. Især i relieffer fra den armanæiske periode er dette fremhævet, hvor solens mange stråler afsluttes med ankh-symboler, der overdrages som en offergave til faraoen Akhenaten (Amenhotep IV) og hans dronning Nefertiti. Denne offergave, placeret ved de kongeliges næsebor, blev kendt som "livets ånde".

For de gamle egyptere havde det skrevne ord en næsten magisk kraft, der kunne vække genstande til live. På samme måde mente de, at individuelle tegn besad en guddommelig energi. Ankh-tegnet, med dets iboende kraft og livgivende natur, blev derfor et af de mest anvendte magiske symboler. Det blev ofte båret som en beskyttende amulet, og når det blev tilført farve, tilførte det yderligere betydning og energi til bæreren. For eksempel symboliserede en rød ankh liv og foryngelse, blå stod for frugtbarhed, grøn var forbundet med helbredelse, hvid repræsenterede rituel renhed og blev brugt til ceremonielle ankh-genstande, mens sort symboliserede genopstandelse og liv efter døden.

I dag bruges ankh-symbolet fortsat i den koptiske kirke i Egypten, hvor det er en del af deres korssymbol, kaldet crux ansata.