Mithra
Mithra var en mysterie religion i Romerriget, centreret omkring guden Mithras. Det var en af de mest populære religioner i Romerriget. Centralt i Mithras-kulten står troen på Mithras som en guddommelig frelser.
Mithra, der oprindelig var en gammel gud fra Persien og Indien, hvor han var kendt som Mitra, var indtil omkring det sjette århundrede f.Kr. en mindre gud inden for det zoroastriske system.
Først da det achæmenidiske dynasti kom til magten i Persien, fik denne gud stigende betydning, og i det femte århundrede f.Kr. dukkede han op igen, som persernes største guddom, en lysets og visdommens gud - og meget nært knyttet til solen.
Mithra-dyrkelsen bredte sig til hele Mellemøsten og Sydeuropa og var snart en af hovedreligionerne. Den blev også en af store religioner i Romerriget. I andet århundrede e.Kr. var mithra-dyrkelsen en større religiøs bevægelse end den nyopståede kristendom. Mithra, som han hed på latin, var guden par exellence for de romerske legionærer. Kultens tilhængere opfattede Mithra som en stor kammerat og stridsmand, og det fundamentale og centrale aspekt i det mithraiske system var den dualistiske kamp mellem lysets og mørkets magter, godt og ondt.
Det centrale i Mithra-historien er, hvordan Mithra fanger og ofrer en hellig tyr, fra hvis ofrede krop alle jordens godgørende ting springer. Dyrkelsen lignede i mange henseender nogle af de mysteriekulter, der opstod i disse år med dåb og sakramenteagtige ritualer, som mindede meget om andre kulter, og som også var iblandet ligheder med kristendommen f.eks. blev Mithras fødselsdag fejret den 25. december og havde tilhængerne havde hviledag om søndagen.
