Pistis Sophia

Pistis Sophia er en del af den gnostiske tradition, som søger efter dybere, esoterisk viden om det guddommelige.

I skriftet forklarer Jesus komplekse kosmologiske systemer, englevæsner, og de forskellige riger af lys og mørke. Det rummer fire bøger med en samtale mellem Jesus og hans disciple som rammefortælling; hovedpersonen er Pistis Sophia, der engang blev styrtet ned i materiens verden fra den 13. æon. Hendes genfinden af sin plads i lysverdenen giver indsigt i de mysterier, man ifølge gnostisk tankegang må kende for selv at kunne stige op til den øvre verden.

Maria Magdalene spiller en fremtrædende rolle i Pistis Sophia, hvor hun ofte stiller spørgsmål og modtager særlige belæringer fra Jesus. Hendes nærvær understreger vigtigheden af kvindelig indsigt i gnostisk tankegang.

Pistis Sophia indeholder mange hymner og bønner, der bruges til at påkalde guddommelig hjælp og opnå åndelig oplysning.

Skriftet giver et detaljeret billede af fald, omvendelse og til sidst ophøjelse af Pistis Sophia, en æon eller guddommelig kraft, der falder ned i mørkets verden og til sidst bliver reddet af Jesus.

Manuskripterne til Pistis Sophia blev genopdaget i det 18. århundrede og har siden været genstand for intens undersøgelse af forskere og spirituelle søgende.

Pistis Sophia er fortsat en kilde til inspiration for dem, der er interesseret i gnosticisme, esoterisk kristendom og den mystiske dimension af åndelighed.